Nu kan vi endelig løfte sløret for vores mange planer for den kommende sæson, som kommer til at stå i renoveringens tegn.  

Tilmelding til dit svømmehold giver adgang til nyskabende aktiviteter i perioden fra 19. august til 30. november. 

Når svømmehallen gennemgår en omfattende renovering fra maj til slutningen af november 2024, arbejder vi på at kunne glæde alle børn og unge i Hørsholm Svømmeforening med nye muligheder ved Rungsted strand samt i idrætshal. 

Mens lyden af byggearbejdet fylder luften i svømmehallen, trækker vi mod kysten, hvor vores traditionelle svømmetider erstattes midlertidigt af lyden af bølger, og solens stråler. 

På stranden planlægger Hørsholm Svømmeforening at skabe en “svømmehal” i det åbne vand – vi kalder det “Alle tiders vand” . Vi har våddragter man kan låne og badehætter til alle der deltager i tilbuddet. Tilbuddet til vores børn og unge i breddeafdelingen kan du læse om her og på www.alletidersvand.dk 

Når vejret bliver for koldt til at svømme udendørs, rykker vi undervisningen ind i gymnastiksalen. Her vil vores dygtige trænere planlægge et forløb i oktober og november med en masse sjove og relevante lege og aktiviteter. Formålet med aktiviteterne vil være at udvikle svømmernes motorik og evne til at lære nye bevægelser, som vi kan bruge når vi hopper i vandet igen. Dette kalder vi “Sjov med motorik”. 

 Herudover arbejder vi på at lave nogle spændende events i perioden, så der er med andre ord, er masser at glæde sig til som medlem af Hørsholm Svømmeforening.  

 Her er et overblik over, hvad der sker under renoveringen for børn, unge og voksne. 

 

Praktisk omkring tilmeldingen 

 Sæson 24/25 starter for de fleste mandag den 19. august 2024 på Rungsted strand, og slutter først 16.  juni 2025, således at vi slutter vores sæson senere end normalt. Vigtige datoer at huske på: 

14. april: Sidste chance for at blive passivt medlem i indeværende sæson. Som passivt medlem kan du tilmelde dig den nye sæson samtidig med eksisterende medlemmer.

1. maj kl. 10:00: Her åbner tilmelding for alle eksisterende medlemmer (også passive medlemmer).

15. maj kl. 10:00: Her åbner tilmeldingen for nye medlemmer.

19. august: Starter “Alle tiders vand” på Rungsted strand.

22. september: Danmarks største Aquatlon Event – svømning og løb ved stranden.

1. oktober: Her starter “Sjov med Motorik” op.

2. december: starter vi forhåbentlig op i svømmehallen med alle vores svømmehold. 

 

Tilmelding af sæson 24/25 

Alle hold i undervisningsafdelingen bliver vejledt i indeværende uge, hvor vi har mærkeuge, så man er klar over, hvilket hold vi anbefaler til den kommende sæson. Er man I tvivl, så skriv til kontor@hsvoem.dk . 

 HUSK at tjekke dit log ind til hjemmesiden i god tid, så du er sikker på, at du kan logge ind, når tilmeldingen åbner.   

Der vil være øgede åbningstider på telefonen i dagene efter åbningen af tilmeldingen. Se disse tider på vores hjemmeside (www.hsvoem.dk), når vi kommer tættere på.  

 

Fordele ved at tilmelde allerede nu 

Når du har tilmeldt et hold med sæsonopstart primo december, giver det adgang til en hel bunke af spændende aktiviteter fra midt august til og med november, læs mere her: 

 “Alle tiders vand” (Aquatlon – svømning og løb) fra 6-14+ år (19. august til og med 27. september): Vi flytter svømmeskolen til stranden og får undervisning i det åbne vand med vores kendte og dygtige trænere. Der vil blive oprettet hold for begynder, let øvet og øvet, så alle kan deltage. Derudover bliver der mulighed for at løbe. Se mere på hjemmesiden: www.alletidersvand.dk 

“Sjov med motorik” fra 6-12 år (Vi planlægger at afholde projektet i ugerne 40+43-48): Her vil man have det rigtig sjovt, mens man udvikler sin motorik. Holdet vil være inddelt i to aldersgrupper 6-8 år, og 8-12 år med en undervisningsgang om ugen. Der vil være fokus på socialt samvær, sjove lege, aktiviteter og spil hvor man arbejder med skjult indlæring af bevægelser.  

 

Tilmelding til ovenstående tilbud er gratis, når du tilmelder dig et svømmehold med opstart primo december 2024. Vi åbner for tilmeldingen til “Alletiders vand” og “Sjov med motorik” samtidig med den almindelige tilmelding så tilmeld dig aktiviteterne på samme måde som du tilmelder dig dit svømmehold.

 

Holdoversigt 

 Rejer I forsætter i Breelteparken, men lidt anderledes end normalt, da vi får vores varmtvandsbassin igen, når svømmehallen er renoveret. Derfor kører der kun et langt forløb i Breelteparken fra 24. august til og med 15. december. Herefter er der undervisning i det nyrenoverede varmtvandsbassin i svømmehallen. Prisen for forløbet er højere end normalt, da der også er flere undervisningsgange, mens prisen pr. undervisning rent faktisk er sænket lidt, så I får lidt mere.  

 Krabber Nogle af jer rykker op og bliver blæksprutter. Vi håber at I vil deltage i “Alletiders vand” og/eller ”Sjov med motorik”. For jer der forsat er krabber, starter sæsonen fra 8. december til medio juni. Da sæsonen for jer er lidt kortere end normalt, har vi valgt at sænke prisen på holdet en smule.  

 Blæksprutter, Sæler, Sæler+, Laks, Hajer og Søstjerner (tidl. AU/Børn med særlige behov): Her er “Alle tiders vand” og “Sjov med motorik” to spændende tilbud, som vi håber, I vil benytte.  

 Ungdomshold: Her er “Alle tiders vand” oplagt, da du bliver en bedre svømmer, når du også har oplevet svømning i havet. Herudover vil der løbende blive afviklet aktiviteter i perioden medio august til ultimo november i sammenarbejde med dine trænere. Der vil blive skrevet direkte ud til de tilmeldte svømmere om aktiviteterne. Der kan forekomme brugerbetaling på særlige aktiviteter (eks. pizzaaften, overnatning eller lign.).  

 Voksenhold: Her kan vi med at kunne tilbyde aftensvømning i en anden svømmehal og/eller styrketræning her i Hørsholm om morgen kun for voksne. Til start vil det kun være muligt at tilmelde sig en aktivitet da vi gerne vil sikre at så mange som muligt for mulighed for at deltage i en aktivitet. Der vil løbende blive tilføjet flere aktiviteter efterhånden som aftaler falder på plads med styrkelokalet samt vandtid i andre haller. 

Andre events 

Udover dette vil der løbende blive arrangeret enkeltstående events for medlemmer af foreningen. 

 Støttemedlemskab  

Det er ikke nogen hemmelighed, at en renovering på 7 måneder stiller foreningen i en svær position, og vi har arbejdet hårdt på at lave en plan, som vi selv mener er, det optimale for foreningen. Det betyder, at vi prioriterer, at der sker en masse aktiviteter for vores medlemmer, for at fastholde jer, og vores dygtige trænere, da vi har brug for jer allesammen. I perioden er der planlagt en masse opkvalificering af vores trænere, så du til december vil møde nogle endnu dygtigere og skarpe trænere på dit hold. Da dette koster penge og da den økonomiske fremtid er ret usikker, har vi valgt at oprettet et særligt støttemedlemskab på 350 kr. så du på den måde har mulighed for at støtte op omkring foreningens fremtid. Har man mulighed og lyst til at støtte med mere, kontakt da gerne kontor@hsvoem.dk for at høre om mulighederne for eks. Et sponsorat, samarbejde eller lign.   

 

Vi ser frem til at tage vores medlemmer med på denne fantastiske rejse, som uden tvivl vil være en kæmpe oplevelse for alle. Tag godt imod aktiviteterne “Alle tiders vand”, “Sjov med motorik” og alle de andre spændende tiltag. Vi vil løbende holde jer orienteret.

Tak for jeres opbakning.