Hørsholm Svømmeforening udbyder Open Water som en aktivitet uden umiddelbar tilknytning til svømmehallen. Sæsonen starter den sidste tirsdag i maj – hvis vandtemperaturen tillader det..

Vi starter vores træning fra Vandskiklubbens bro og har lavet en aftale med klubben om at kunne bruge deres klubhus til omklædning. Vi arbejder med to niveauer i vores hold – et øvet hold, hvor vi forventer, at svømmerne har været i åbent vand fø – og et hold for de svømmere, der er vant til at svømme i hallen, men er nye i det åbne vand.

Vi har sammensat en gruppe af svømmetrænere, der har en bred baggrund med træning af voksne og/eller erfaring med åbent vand svømning. Disciplinen ligger i naturlig forlængelse af foreningens aktiviteter i svømmehallen og understøtter tankerne om, at svømning foregår hele året og med mange forskellige aktiviteter.

Hørsholm Svømmeforening ønsker at have høj sikkerhed i vandet, og svømmerne er derfor afmærkede med “bøjer” og følges oftest af en træner på et Paddle board. Vi er overbeviste om, at dette tilbud er til gavn for de svømmere, der ønsker sikkerheden i at svømme med andre og svømmeteknisk træning.

Der trænes som udgangspunkt to gange om ugen. Tirsdag kl. 18:00 og søndag kl. 9:00. Om tirsdagen vil der være fokus på teknik, og søndagen er mere baseret på, at vi “bare” svømmer.

Du er velkommen til at møde op og høre om Open Water eller kontakte Søren Kobbernagel på 40193875 eller soren@famk.dk.

Tilmelding Begyndere og Øvede tryk her

Introaften den 17. maj kl. 19.00 i Hørsholm Svømmeforenings klublokale i Hørsholm Svømmehal, hvor der efterfølgende vil være mulighed for en svømmetur.

OW_strand